Historien bag Ø-kort app'en
Et personligt projekt med praktisk afsæt
Ø-kortet var det sidste fysiske kort jeg stadig slæbte rundt på. Kørekortet, sundhedskortet og betalingskortene har for længst fundet vej til min telefon – men Ø-kortet blev ved med at være en plastikplade, som jeg konstant glemte. Det betød, at jeg missede rabatter på kaffen, og i værste fald risikerede bøvl ved kontrol. Derfor besluttede jeg mig for at lave en løsning selv.
Problemet
Et fysisk Ø-kort der let bliver glemt, hvilket betyder mistede rabatter og potentielle problemer ved kontrol.
De tekniske udfordringer
NFC-løsningen
Jeg havde tidligere kigget på, om det var muligt at bruge telefonens NFC-chip til at erstatte chippen i Ø-kortet – men det er teknisk ikke muligt.
Gennembruddet
Men så skete der noget vigtigt: Samsø Rederi meldte ud, at et billede af Ø-kortet på telefonen var OK. Det var åbningen jeg havde ventet på.
Læs Samsø Rederis officielle udmeldingFørste forsøg
Første forsøg var at lægge kortet i Apple Wallet. Det fungerede... teknisk – men det var ikke brugervenligt nok og lignede noget der var løgn. Der måtte være en bedre løsning.
Udviklingsprocessen
Tidligere erfaring med AI
Jeg havde netop afsluttet en update til min vejr-app, EventVejr, som jeg havde udviklet med ChatGPT: Jeg fik koden genereret og copy/pastede den ind i min Xcode (programmet man laver iOS apps med), og derefter videreudviklet den med hjælp fra Cursor (en app der kan rette filerne direkte i et XCode projekt).
Nye AI-værktøjer
Modellen med copy/paste var hvad der var muligt da AI var i sin spæde start og Cursor modellen er en naturlig udvikling som er langt bedre. Der var samtidigt kommet andre spillere på banen, så denne gang testede jeg også et online udviklingsværktøj – v0.dev – for at se, hvor langt man kan komme med AI-drevet design og kode.
Hurtig prototype
Resultatet var en hurtig prototype – og idéerne til forbedringer stod hurtigt i kø.
Den allerførste prompt
"Design en progressiv webapp (PWA), der tilbyder en række medlemsfunktioner. Appen skal have en brugervenlig grænseflade, hvor brugere kan uploade et medlemskort på størrelse med et kreditkort. Når kortet er uploadet, skal det kunne vises i fuld skærm med et enkelt klik. Appen skal også indeholde en sektion med en liste over rabatter og tilbud, som medlemmerne kan udnytte ved at vise deres medlemskort. Derudover skal appen tilbyde en oversigt over afgangstider for to færgelinjer, hvor brugeren nemt kan se de næste to afgange fra hver færgelinje. Funktionen skal opdateres i realtid for at sikre præcise oplysninger om færgernes afgangstider. Medlemskortet hedder Ø-kort."
Allerede med den allerførste prompt fungerede det.

Skærmbillede af appen efter den allerførste prompt
Fra webapp til rigtig app
Men hvordan skulle jeg få den ud som rigtig app på både iOS og Android? En PWA-løsning føltes ikke godt nok – jeg ville have en "rigtig app". Jeg overvejede at lave en wrapper selv, men droppede det hurtigt: Der findes mange gode løsninger online. Valget faldt på Webtonative, som leverede en stabil løsning uden alt for meget bøvl.
Apple App Store
Godkendelsen hos Apple gik overraskende smertefrit.
Google Play Store
Hos Google tog det meget længere tid – og jeg måtte hyre 12 testere via Fiverr for at få adgang til Play Store-verificering.
Nu er Ø-kort app'en live
Det har været en lærerig rejse – og nu skal app'en 'bare' ud og leve. Markedsføring er ikke min spidskompetence, men jeg håber, at den kan være til glæde for Samsøs beboere og gøre færgehverdagen lidt nemmere.
Har du idéer eller feedback?
Hvis du har forslag til funktioner, forbedringer eller bare vil dele hvordan du bruger app'en, så vil jeg meget gerne høre fra dig.